Henrik Ibsens skrifter

Fra ​en Landsmand, som for Tiden opholder sig andetsteds i Italien, modtog jeg igaar ​en Billet, der blandt andet indeholder et Uddrag af ​en Skrivelse, som min rejsende Landsmand har erholdt fra en Korrespondent i Kristiania. Uddraget lød saaledes:

«Det er sandt, ved De, hvad her fortælles om Ibsen? Jo, han skal have tilskrevet Berner og erklæret, at han efter i længere Tid at have fulgt den politiske Strid og Bladenes Polemik er fuldstændig gaaet over til Venstrepartiet, men samtidigt udtalt det Haab, at Berner vilde virke for en Forhøjelse af Digtergagerne, der var altfor knappe. Det hele er efter min Overbevisning en ondskabsfuld Bagvaskelse, men jeg har dog ikke villet undlade at berette Dem dette Rygte, der optræder med stor Dristighed og nok kunde fortjene at blive bragt ud af Verden.»

Jeg indlader mig i Regelen ikke paa at gjendrive Rygter angaaende min Person eller mine Anliggender; men i dette Tilfælde har dog Rygtet paa sin Vandring faaet en, selv for Kristiania-Rygter, ualmindelig gemen Form. Tillad mig derfor, at bede Dem om en Tjeneste.

Vær af den Godhed at foranledige ​mit Brev til Dem i sin Helhed aftrykt i Dagbladet , som forhaabentlig indrømmer den fornødne Plads dertil.